Svinekød i grønt

Svinekød i grønt

Svinekød i grønt er en skøn og cremet ret, der ligger godt i maven. Nem og hurtig at lave og det kan vi jo godt bruge i dagligdagen. Jeg elsker at der er grøntsager til maden, det giver altså mere fylde uden at være for meget. Du kan bruge de grøntsager du har liggende, det gjorde jeg,  ingen grund til at drøne ud for at købe hvis du har. Jeg fandt nogle pastaer lavet på grønne ærter i Rema 1000, de er glutenfri så de kommer ikke til at generer maven. Skøn ret, prøv den af 🙂 Denne ret er for øvrigt suveræn hvis du følger sensekost. Mine børnebørn er vild med den. Kalorieindholdet i en portion Svinekød i grønt ligger på 543,3 Kcal. fordelt på 30 g protein, 29,3 g kulhydrat, 29 g fedt og 9 g kostfibre. Velbekomme…..

Fordeling i sensekost.

HF1+2= blomkålsblanding, løg, grønne bønner

HF3= koteletter

HF4= pasta

Fedt= olie, cremefine

 

Smagsgivere: paprika, salt, peber

Ingredienser

  • 2 koteletter
  • 1 løg
  • 2 spsk. paprika
  • 2 spsk. olie
  • 75 g pasta, jeg har brugt pasta lavet på grønne ærter
  • 100 g grønne bønner
  • 400 g blomkåls blanding
  • 1 fl cremefine 15%
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. skær koteletterne i strimler og krydr med salt, peber og paprika
  2. kom lidt olie på en pande og steg kødet her i
  3. skær løgene i strimler og tilsæt dem når kødet er brunes godt af
  4. sæt vand over til pasta og kog dem efter anvisning på posen i let saltet vand
  5. de sidste 4 minutter tilsættes grønsagerne
  6. vandet hældes fra og grønsagerne hældes ved kødet
  7. tilsæt cremefine og varm retten godt igennem

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>