Snackpeber med fyld
Snackpeber med fyld smager skønt, og så er den super nem at lave. Jeg har valgt at bruge Snackpeber til denne ret, de er ofte mere sprøde end alm. peberfrugt. Du kan blande farsen i forvejen, jo længere tid den trækker jo bedre smag i det færdige resultat, men smager altså også super, selv om du laver den med det samme. Server en god blandet salat til, og/eller ovnbagte kartofler, med en let krydderurte dressing til, smager fantastisk, og valget er dit.
Velbekomme……..
Kalorieindholdet i 1 portion Snackpeber med fyld er 340 Kcal. fordelt på 40 g protein, 19 g kulhydrat og 12 g fedt
Ingredienser
- 200 g hakket oksekød 3-7%
- 200 g hakket kalvekød 3-7%
- 1 æg
- 4 spsk. hakket persille
- 3 tsk. røget paprika
- 1 tsk. spidskommen
- 1 fed knust hvidløg
- salt og peber
- 2 spsk. tomatpure
- 3 spsk. rasp
- 4 store snack peber
- 8 skiver bacon
Fremgangsmåde
- bland kødet sammen med krydderier, æg, hvidløg, tomatpure, rasp og persille, brug hænderne til at ælte det sammen
- flæk snackpeber på langs og fjern frøene
- læg dem i et ovnfast fad og fyld farsen i, kom godt ud i krogene
- læg til sidst bacon skiverne oven på
- steges i ovnen ved 175′ i ca. 35 – 40 min. Baconen skal være sprød
Nyeste kommentarer