Salat med glaskål
Salat med glaskål er en skøn og virkelig sprød salat, den har en mild og sødlig kålsmag uden at være for meget. Smager fantastisk og vil passe godt som tilbehør til alt slags kød. Hvis du ikke kender glaskål skulle du tage at prøve denne salat og bliv overrasket over den virkelig fine smag. Jeg synes det er skønt at få afprøvet nye råvarer i køkkenet, og lad os bare være enige om at glaskål ikke lige er det der springer i hovedet på en når man tænker salat, men den er super fin at bruge.
Glaskål som også går under navnet knudekål, har saftigt og sprødt kød med en mild sødlig kålsmag, og har en lysegrøn farve. Du kan bruge glaskål rå, revet i en Tzakziki med spidskål, hvidløg og græsk yoghurt, eller i små tern tilberedt på panden i lidt olie, det er hurtigt tilbehør eller i wok retter. Glaskål skal skrælles men er nemme at have med at gøre, da de har en god størrelse ca en håndfuld pr stk.
Kalorieindholdet i en portion Salat med glaskål er 324 Kcal. fordelt på 11 g protein, 12,5 g kulhydrat og 23 g fedt. Velbekomme…..
Ingredienser
- 6 glaskål
- 1 stor pose skyllet spinat
- masser af brøndkarse
- 100 g ristede mandler
- 6 spsk olie
- 3 spsk eddike
- 1 spsk akaciehonning
- 1 tsk salt
- ½ tsk peber
Fremgangsmåde
- skræl glaskålen og skær den i stave
- pisk olie og eddike sammen med salt, peber og honning
- lad glaskålen trække i marinaden en ½ time inden du samler salaten
- drys mandlerne over salaten inden serveringen
Nyeste kommentarer