Plankebøf
Plankebøf med bearnaise mos burde forbydes, det smager fantastisk. Jeg synes det er en genial måde at tilberede maden på. Alt på et bræt. Det kræver selvfølgelig, hvilket giver sig selv, at du har nogle planker du kan lægge bøfferne på. Jeg har købt mine planker på et marked på Bornholm. Det er lavet at egetræ og hvorfor nu det. Dem som har kendskab til plankebøf, ved at det ikke bare er et stykke kød på en planke stegt i ovnen. Bøffen får en speciel smag når den tilberedes på egetræsplanker.
Grunden til at man bruger egetræ, er at egetræ indeholder garvesyre, som giver den lidt specielle smag til retten.
Man kan faktisk sammenligne det med en rødvin der er lageret på egetræsfade, og her er det samme gældende, garvesyren sætter sit præg på smagen af vinen.
Man vil dog opleve at den specielle smag aftager efterhånden som plankerne bliver brugt, men derfor kan plankerne jo stadig bruges. De holder til ca. 20-25 gange.
En rigtig god herreret, men kvinder kan bestemt også være med.
Kalorieindholdet i en portion Plankebøf ligger på 703 Kcal. fordelt på 51,5 g protein, 49,5 g kulhydrat, 32,5 g fedt og 3,8 g kostfibre. Velbekomme…
Få mere inspiration på https://sunderekost.dk
Ingredienser
- 400 g hakket oksekød
- 600 g kartofler til mos
- 1 klat smør
- lidt mælk
- 1 brev bearnaisepulver
- salt
- peber
- lidt olie til stegning
- evt. lidt grønsager og krydderurtesmør
Fremgangsmåde
- skræl kartoflerne og kog dem møre uden salt
- når kartoflerne er færdige, kommes der en klat smør, en sjat mælk og et brev bearnaisepulver i kartoflerne og den piskes godt sammen, som du plejer når du laver kartoffelmos
- smag mosen til med salt og lad mosen køle af i gryden
- form to bøffer og krydr med salt og peber
- tænd ovnen på 200′
- bøfferne brunes lige af på en varm stegepande med lidt olie og lægges derefter på plankerne
- kom mosen i en sprøjtepose med en stjernetyl og sprøjt mosen rundt om bøffen
- plankerne kommes i ovnen på en bageplade, og bøfferne er færdige når mosen er lidt gylden, ca. 15 – 20 minutter
- server evt. din plankebøf med en klat iskold kryddersmør og lidt grønsager
Nyeste kommentarer