Lynstegt kød og grønsager

Lynstegt kød og grønsager

Lynstegt kød og grønsager er en nem og hurtig ret, mad på 30 minutter fuld af smag og fylde. En god ret til en dag hvor det skal gå lidt hurtigere. Lynstegt kød med grønsager er sprød, blød, saftig og krydret på samme tid og fuld af smag. Start med at sætte risene over da det er dem der tager længst tid. Når risene er kogt serveres de sammen med en lille skål sweet chilisauce. Velbekomme……

Lynstegt kød og grønsager indeholder pr. portion fordelt på 443,7 Kcal fordelt på 23,7 g protein, 80 g kulhydrat og 3 g fedt.

Ingredienser

  • 300 g snitsel af ungkvæg
  • 1 løg
  • 3 peberfrugter i forskellig farve
  • ½ broccoli i små buketter
  • 2 spsk. olie
  • 1/4 dl. sojasauce
  • 1/4 dl. vand
  • 1/4 dl. sweet chilisauce
  • TILBEHØR
  • 4 dl. ris
  • sweet chilisauce

Fremgangsmåde

  1. kog risene efter anvisning på pakken
  2. skær kødet i strimler på tværs af fibrene og dup det tørt med lidt køkkenrulle
  3. skær løget i tynde strimler
  4. flæk peberfrugterne og rens dem fri for kerner, skær dem i strimler
  5. varm en dyb stegepande op og kom 1 spsk. olie på
  6. steg kødet i 2 min under omrøring og tag det fra
  7. kom resten af olien på og steg løg, broccoli og peberfrugterne i ca. 3 minutter
  8. kom chilisauce, sojasauce og vand ved og kog det i 2 minutter
  9. tilsæt kødet og varm retten godt igennem

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>