Sunderekost.dk
Lakselasagne med spinat
Lakselasagne med spinat er simpelthen den bedste fiskelasagne.Den smager bare fantastisk dejlig. Denne Lakselasagne med spinat er fuld af smag, cremet og mild. Spinat gør altså noget for laksen og så smager spinat jo fantastisk, og det er lidt synd at vi ikke bruger den så meget i vores mad. Laks smager godt i alle afskygninger, jeg er vild med laks. Bornholm har virkelig nogle fine laks at byde på og så alle de røgerier der er på den pragtfulde ø, de er bestemt et besøg værd. Kalorieindholdet i et stykke Lakselasagne er 536 Kcal. fordelt på 44 g protein, 48 g kulhydrat og 18 g fedt.
Ingredienser
- 900 g frossen helbladet spinat
- 5 dl. skummemælk
- 2 spsk. majsstivelse
- 100 g revet mozzarella 30 %
- 1 tsk. stødt muskatnød
- 450 g laksefilet, uden skind
- 12 lasagneplader ca.
- salt og peber
Fremgangsmåde
- tænd ovnen på 180′
- tø spinaten op i en gryde ved svag varme
- tilsæt 4 dl. skummemælk og kog op
- rør resten af mælken op med majsstivelse til en jævning og kom jævningen i under omrøring, lad den koge et par min.
- tilsæt halvdelen af den revet ost og smag til med krydderier
- skær laksen i skiver og fordel lasagne, spinatbechamel og laks i et ovnfast fad. Slut af med spinatbechamel
- drys resten af osten over
- bag lasagnen i ovnen i ca. 30 – 35 min
- server en blandet salat til eller brød
Nyeste kommentarer