Sunderekost.dk
Kyllingespyd med estragon
Kyllingespyd med estragon er der sikkert mange der forbinder med sommer og grill, men hvorfor ikke bare lave det når man har lyst. Kyllingespyd med estragon kan laves på en stegepande og server den evt. med en grøn kartoffelsalat til, som er super lækker. Opskriften på grøn kartoffelsalat finder du også her på siden. Du kan sagtens lave spydene i forvejen, lade dem stå i køleskabet et par timer, og så stege dem når du skal bruge dem. Kylling er som bekendt fedtfattigt, så det er ikke dem der sætter sig på sidebenene. Snyd ikke dig selv for at prøve disse kyllingespyd med estragon af. Du kan selvfølgelig bruge en anden krydderurt end estragon, find din egen favorit.
Kalorieindholdet er 380 kcal fordelt på 54 g protein, 4 g kulhydrat og 15 g fedt, det er for alle spydene.
Ingredienser
- 250 g kyllingefilet
- 1 fed hvidløg, knust
- 2 spsk. frisk fint hakket estragon
- salt og peber
- 1 spsk. olie, oliven eller raps
- 6 træspyd
Fremgangsmåde
- læg træspydene i koldt vand
- skær kyllingen i store stykker og vend dem i olie, salt, peber, hvidløg og estragon
- lad det stå og trække på køl i ca. 15 min
- kom kyllingestykkerne på spyd og steg dem på en pande i ca. 4 min på hver side
Nyeste kommentarer