Kylling i karry med grønt

Kylling i karry med grønt

Kylling i karry er en klassikker som de fleste har stiftet bekendtskab med. Kylling i karry med grønt har til forskel for den klassiske udgave, mange flere grøntsager, hvilket sikkert allerede er afsløret i overskriften. Brug evt. de grøntsager du alligevel har i dit køleskab, så du undgår madspild. Hvis du godt kan lide en stærk karrysmag, så giv den bare gas som du plejer, denne her udgave er også for børn. Kylling i karry med grønt er serveret sammen med fuldkornsris, som mætter betydelig mere end de almindelige. Kalorieindholdet i en portion Kylling med grønt ligger på 353,5 Kcal. fordelt på 22,3 g protein, 42,3 g kulhydrat, 9 g fedt og 5,8 g kostfibre. Velbekomme….

HF1+2= peberfrugt, broccoli, gulerødder, løg

HF3= kyllingebryst

HF4= fuldkornsris, majsstivelse

Fedt= olie

Smagsgivere= bouillon, salt, peber, karry

Ingredienser

  • 400 g kyllingebryst u/skind
  • 2 spsk. karry
  • 2 spsk. olie
  • 2 løg i tern
  • 2 røde peberfrugter i tern
  • 2 gulerødder i tern
  • 200 g broccoli i små buketter
  • ½ l vand
  • 2 hønsebouillonterninger
  • 1½ spsk. majsstivelse + lidt vand til jævning
  • salt og peber
  • 4 dl fuldkornsris

Fremgangsmåde

  1. skær brysterne i tern
  2. kom olie i en gryde og “brænd” karryen af
  3. tilsæt kylling og brun det godt igennem
  4. tilsæt løg, gulerødder og peberfrugter og lad det svitse med i nogle minutter
  5. tilsæt vand og bouillonterninger og lad retten småsimre i 20 minutter
  6. tilsæt broccolibuketterne og lad dem koge med i 3 minutter
  7. jævn retten, til en passende konsistens,  med en blanding af majsstivelse og koldt vand og kog retten igennem inden servering og smag den til med salt og peber
  8. server din Kylling i karry med grønt sammen med fuldkornsris, som koges efter anvisning på posen

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>