Krydret farsruller
Krydret farsruller er en godt krydret fars rullet i hampefrø og stegt på panden. Du kan godt glæde dig til disse små ruller, de smager super godt og er saftige og dejlig krydret. Jeg har valgt at serverer flødekartofler og grøntsager til super god kombination til de Krydret farsruller, de kan tages med i madpakken men er også gode som tilbehør til din salat. Prøv dem en dag, du bliver vild med smagen. Du kan læse meget mere om hampefrø her på hjemmesiden, om hvad ud kan bruge dem til og hvor gode de er for din krop. Velbekomme….. Kalorieindholdet i en Krydret farsruller er 163,6 Kcal. fordelt på 10 g protein, 8 g kulhydrat og 10,2 g fedt
Ingredienser
- 400 g hakket kalv og flæsk
- 1 stort løg i små tern
- 2 æg
- 1 bundt hakket persille
- 2 fed knust hvidløg
- salt og peber, som du plejer til en frikadellefars
- 6 spsk. chili ketchup
- 1 spsk. røget paprika
- 6 spsk. kikærtemel
- 2 spsk. soltørrede tomater i olie
- afskallede hampefrø til “panering”
- olie til stegning
Fremgangsmåde
- bland alle ingredienserne sammen og lad farsen stå og trække i en ½ time
- form farsen til små pølser og rul dem i hampefrøene
- kom olie på en stegepande og steg rullerne heri til de er gennemstegte
Nyeste kommentarer