Hakkebøf med rød peber

Hakkebøf med rød peber

Hakkebøf med rød peber er en lidt anderledes måde at tilberede denne klassiske danske bøf på. Den er fuld af smag og den skal ikke steges så meget på panden så den bliver tør, det er virkelig noget der dræber alle bøffer, og lader en sidde tilbage med en tør og kedelig fornemmelse i munden. Hakkebøf med rød peber smager fantastisk og kan laves med alle de krydderier du nu har som favorit. Jeg har her valgt at serverer flødekartofler og nye gulerødder fra haven, som bare er skyllet og flækket, og stegt næsten møre på panden, jeg kan godt lide at mine grøntsager har lidt bid. Smag og behag er forskellig. Velbekomme…..

Kalorieindholdet i denne Hakkebøf med rød peber er 319 Kcal. fordelt på 35 g protein, 13,5 g kulhydrat og 14 g fedt

Ingredienser

  • 800 g hakket oksekød 3 – 6%
  • 200 g bacon i tern
  • 1 æg
  • ½ rød chili finthakket og uden kerner
  • 2 finthakket løg
  • 1 knust hvidløg
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. frisk timian blade
  • salt og peber
  • TOPPING
  • 2 rød peber i strimler
  • 4 løg i skiver

Fremgangsmåde

  1. rist bacon på en varm pande og gem fedtet til senere stegning af bøfferne
  2. bland alle ingredienserne sammen, hakket oksekød, bacontern, æg, krydderier, løg, chili, sennep, hvidløg, og smag farsen til med salt og peber og lad farsen trække mens du laver peberblandingen
  3. kom lidt olie på en varm pande og steg løg og peberfrugt møre ved jævn varme og omrøring, krydr med salt og peber. Hold det varmt til bøfferne er færdige.
  4. form farsen til 8 bøffer og steg dem som du plejer at stege dine bøffer
  5. server flødekartofler og grønt til.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>