Grøn burger
Grøn burger er en vegetar burger som er smagfuld, super lækker og super sund. Den saftige og lidt stærke bøf passer rigtig godt sammen med ærte puré og lidt revet gulerod. Man sidder ikke med en fornemmelse af at mangle noget kød med denne burger, i følge min mand, så jeg tænker at han var godt tilfreds med resultatet. Han sagde oven i købet at den kunne vi da godt få en anden gang….
Det er ikke usundt at undvære kødet engang imellem, det er godt for din krop og for miljøet, samtidig med at det er billigere.
Kalorieindholdet i en Grøn bøf ligger på 517 Kcal. fordelt på 20,3 g protein, 50 g kulhydrat, 24 g fedt og 10,25 g kostfibre. Velbekomme….
Find mere inspiration på https://sunderekost.dk
Ingredienser
- Grøn burger
- 200 g frosne edamamebønner
- 2 fed hvidløg, skåret i mindre stykker
- 1 rød chili, uden kerner, skåret i mindre stykker
- 2 spsk. citronsaft
- 80 g saltede peanuts
- 200 g kogte kolde kartofler, man har altid nogen til overs fra dagen før
- salt og peber
- olivenolie til stegning
- Ærte puré
- 250 g frosne ærter
- 1 spsk. cremefraiche
- salt og peber
- 1 – 2 fed hvidløg, skåret i mindre stykker
- lidt citronsaft
- 4 burgerboller
- lidt blandet salat
- serveres sammen med et par revet gulerødder
- lidt cremefraiche dressing
Fremgangsmåde
- hæld kogende vand over dine ærter, så de kan tø op og lad dem efterfølgende dryppe af i en si
- kog dine edamamebønner efter anvisning på posen
- start med at blende alle ingredienserne til din ærte puré sammen, smages til med citronsaft, salt og peber. Stil den i køleskabet til senere
- kom alle ingredienserne til din Grøn burger i en foodprocessor og blend til en homogen masse
- form 4 bøffer og steg dem i nogle minutter på hver side, så de er gennem varme, på en pande i lidt olie
- varm burgerbollerne efter anvisning på pakken
- server dine grønne burgere sammen med salat, ærte puré, revet gulerod og lidt cremefraiche dressing
Nyeste kommentarer