Sunderekost.dk

Sunderekost.dk

Chili

Chili er et stærkt krydderi. De indeholder stoffet capsaicin, som er det stof, der gør chilier stærke. Capsaicin stimulerer nerver i huden  og tungen, som normalt reagerer på varme og smerte og hjernen narres til at tro, at man brænder sig. Chiliens styrke måles i Scoville Heat Unit ud fra Scoville skalaen.
Chilien stammer givetvis fra Bolivia, hvorfra den så er spredt til store dele af Syd- og Mellemamerika. De første arkæologiske beviser for menneskelig anvendelse af chili er fra Peru. De kan dateres helt tilbage til omkring 8.000-10.000 før vores tidsregning. Senere er chilien blevet domesticeret af de præcolumbianske folk og efter Columbus  rejser til Amerika udbredt til Europa, Afrika, Indien og Asien via de traditionelle krydderi handels ruter.
Mange krydderier, deriblandt chili, har den positive bi effekt at de er bakteriedræbende.

Ingen dyr udover fugle spiser Chili, det er Chiliplantens måde at sikre sig overlevelse på, fuglene spreder frøene så nye planter sås.

Mennesker spiser Chili, der kan give visse helbredsmæssige fordele, men kan også virke generende.

Chili benyttes i madlavning,  frisk, i olie eller tørrede som frø eller pulver. En kendt Chili-ret er Chili con carne  og Chili er hovedbestanddelen i Harissa.

 

Der findes over 25 forskellige overordnede arter af chili og mange hundrede sorter herunder. Langt de fleste arter er vilde chilier, mens de chili, der produceres/dyrkes er inddelt i fem arter: nemlig:

  • Capsicum Annuum (Herunder f.eks. sorten Jalapeños)
  • Capsicum Chinense (Herunder f.eks. Habanero)
  • Capsicum Frutescens (Herunder f.eks. sorten Tabasco)
  • Capsicum Baccatum (Herunder f.eks. sorten Aji Benito) og
  • Capsicum Pubescens (Herunder f.eks. Rocoto Canario).

Sorterne varierer i styrke, form og farve, fra mild til stærk, fra små til store, fra grønne, sorte, orange og røde og lilla.

Ens for alle chilivarianter er at der er mest styrke i chilifrugten i den ende hvor stilken sidder. Størstedelen af det stærke stof capsaicin  sidder i frøstolen, frøstolen er det sted hvor frøene sidder. Verdens stærkeste er ifølge Guinness Rekordbog chili-frugten Naga Jolokia.

De mest almindelige chilivarianter efter styrkeforhold:

Habanero - meget stærkHabanero – Meget stærk.

Tabasco - stærkTabasco– Stærk.

Cayenne - stærk/middelCayenne – Stærk/Middel.

Jalapeño - mildJalapeño – Mild.

Peberfrugt - meget mildPeberfrugt – Indeholder ingen capsaicin.

 
Tags:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>