Sunderekost.dk
Broccolisalat med bacon
Vi kender den alle, Broccolisalat med bacon. Det er absolut en af mine favoritter. De sprøde grønne broccoli sammen med bacon smager altså super godt. Den er rigtig god som tilbehør til kød, f.eks. grillet kylling, men kan bestemt også spises alene. Prøv denne Broccolisalat en dag ved lejlighed, du vil ikke fortryde det. Broccoli indeholder A-vitaminer, visse B-vitaminer, E-vitaminer og jern, rent guf for din hud og så er broccoli desuden en slags kål, og kål har i den nyeste forskning vist sig at være både sygdomsforebyggende og slankende. Velbekomme…. Kalorieindholdet i 100 g Broccolisalat med bacon er 166 Kcal. fordelt på 7,6 g protein, 17 g kulhydrat og 8,1 g fedt
Ingredienser
- 500 g broccoli i små buketter
- ½ l kogende vand
- 125 g bacon i tern
- 2,5 dl syrnet fløde 9%
- 2 spsk. fint hakket rødløg
- 2 dl rosiner
- 1 dl solsikkekerner
- 1 tsk. mørk Balsamico eddike
- 1 tsk. citronsaft
- 1 tsk. akacie honning
- salt
Fremgangsmåde
- hæld det kogende vand over broccoli buketterne og lad dem stå 15 min og lad dem derefter dryppe godt af i en sigte
- steg bacontern på en varm pande til de er sprøde, lad baconen dryppe af på et stk. køkkenrulle
- bland den syrnet fløde sammen med eddike, honning, citronsaft, sukker og smag til med salt
- bland de afdryppede broccoli, rødløg og rosinerne sammen med dressingen og drys med bacontern og solsikkekerner
Nyeste kommentarer