Blondie med rabarber
Dato on juni 10, 2021 by Lone Kragh Johansen in Bagværk, Desserter, glutenfri, Ovnretter
Blondie med rabarber, lyder det ikke bare lækkert. Vi står midt i rabarber sæsonen, og det har jeg tænkt mig at udnytte på det groveste. Jeg har et helt bed fyldt med de skønneste røde rabarber, der bare bliver ved med at komme frem efterhånden som jeg trækker de sprøde stængler. Min svigerdatter er også en flittig gæst i rabarberbedet, så vi får rabarber i alle afskygninger her på stien i kolonihaven. Blondie med rabarber er en brownie, bagt på en skøn hvid chokolade i stedet for den mørke chokolade. Hvid chokolade er en meget sød chokolade, derfor er det genialt at toppe den med de friske danske rabarber. Du får derfor en skøn svampet kage som er både søde og syrlig. Det er simpelthen et perfekt match i en mundfuld. Prøv den og bliv overrasket og denne skønne kombination. Blondie – sød, svampet og nem at bage…..
Kalorieindholdet i et stykke Blondie med rabarber ligger på 236,7 Kcal. fordelt på 3,1 g protein, 19,4 g kulhydrat, 19,4 g fedt og 1,1 g kostfibre. Velbekomme……
Nu når vi har taget hul på rabarber sæsonen, så prøv også denne skønne http://Rabarbermojito
Ingredienser
- 125 g rabarber
- 150 g rørsukker
- 200 g smør
- 170 g hvid chokolade
- 3 æg
- 125 g glutenfri mel, jeg har brugt rød finax
- 1 spsk. vaniljesukker
- ½ tsk. citronskal, økologisk
- et nip salt
Fremgangsmåde
- rens og skær rabarberne i skiver på ca. 1 cm. Drys ca. 30 g rørsukker over dem og lad dem stå til du har blandet dejen
- tænd ovnen på 180′
- smelt smør sammen med 140 g chokolade i en gryde ved svag varme, resten af chokoladen hakkes i mindre stykker som blandes i dejen
- pisk æg, citronskal og resten af sukkeret sammen til en luftig masse
- bland det smeltede smør i æggemassen når den er køles af
- vend derefter den hakkede chokolade og rabarberne i dejen
- dejen hældes i en bageform ca. 20 x 25 cm, beklædt med bagepapir og bages i ca. 25 minutter, kagen skal være klæg som når du bager almindelig brownie, så hold lige øje med at den ikke får for meget
Nyeste kommentarer