Sunderekost.dk
Arganolie i mad og andre produkter
Mange har med sikkerhed hørt om Arganolie men nogle ved slet ikke hvad det er. I dette indlæg vil du få information om hvad arganolie er, samt hvor det kommer fra. Ligeledes vil der være beskrevet forskellige produkter hvori der er Arganolie, og hvorfor det er godt for huden og i maden.
Først og fremmest er Arganolie en eksklusiv olie fra Marokko. Den gyldne olie går også under navnet Marokkos gyldne guld. Olien kommer fra nogle kerner i Argan træerne, som vokser vildt i Marokkos ørken, især i den sydvestlige del af Marokko. Det siges at et Argan træ kan blive op til 300 år gammelt, og vokser ekstremt langsomt. Faktisk er træet ved at blive helt udryddet, og derfor har man bl.a. gang i nogle forskellige projekter i Marokko, hvor man forsøger at beholde træarten ved at plante en masse træer. Faktisk vokser der også Argan træer i Mexico, men der er ikke kerner på træet, som dem i Marokko. Derfor kan man ikke få olien ud af disse træer, selvom det er præcis den samme træsort. Det er egentlig ret sjovt, men sådan er det nu engang.
Arganolie kan også bruges til madlavningen og i salater. Det er dog ikke helt den samme proces som olien, der bruges til kosmetiske formål. Olien der bruges til madlavning er Argan kernerne blevet let ristet før de ryger videre i en maskine. Rister man Argan kernerne giver det olien en nøddeagtig smag, og det fungere specielt godt i en salat eller lignende. I takt med at det er en eksklusiv olie, ligger prisen på en argan olie til madlavningen på omkring 100-300 kroner.
Udover madlavning har Arganolie utrolig mange gode egenskaber, der kan bruges til en hel del flere ting. Her er opremset de mest kendte ting. Den første ting er olien er god mod svamp. Mange har svamp på fødderne, i hovedbunden eller helt andre steder. Olien går ind og fjerner de svampeinfektioner der er i kroppen, da den er rensende og virkelig godt til det. Derudover forebygger den mod nye svampeangreb, og derfor kan det godt betale sig at købe Argan olie til det.
Arganolie er ligeledes god til dit hår. Arganolien går ind og giver dit hår en naturlig glans og styrker håret. Olien er fantastisk til at forebygge og reparerer spaltet hår. En anden ting der er værd at nævne er, at olien kan fungere akkurat som aftersun efter en solskoldning. Alle har stort set prøvet at blive forbrændt af solens stråler. Det kan svig og gør rigtig ondt i lang tid, og har man ikke lige noget aftersun i nærheden, kan man bruge arganolie.
Er man i teenageårene og har uren hud, er arganolie ligeledes velegnet til den slags. I takt med at olien er rensende, vil den gå ind og fjerne de affaldsstoffer som vi kender til, der senere bliver til en bums. Det er dog ikke alle, der vil kunne opleve den samme effekt. Nogle er mere ramt af uren hud end andre, og derfor er det ikke sikkert arganolien har samme effekt hos dem. Der bør man i stedet søge hjælp hos egen læge, for at være på den sikre side.
Som skrevet tidligere er Arganolie godt for huden, da den går ind og fugter, renser og reparerer huden. Grunden til at olien er så god for huden er at den har et højt E-vitamin indhold, og som bekendt hjælper E-vitamin med at holde huden ung. Derfor findes der også Arganolie i mange af de skønhedsprodukter vi bruger til hverdag. Det er da nok mange der ikke ved, men det er bestemt ikke farligt tværtimod. Håber dette indlæg gav et godt indblik i Arganolien samt i hvilke produkter du finder den i.
Nyeste kommentarer