Rugbrøds stave
Rugbrøds stave passer som tilbehør til din varme suppe, blandet salat for evt. mere fylde eller bare som en lille hapser når sulten melder sig om eftermiddagen. Mine børnebørn er vilde med dem og spiser dem gladeligt om eftermiddagen når de bliver hentet fra institutionen sammen med en gulerod eller æble, og den skrækkelig ulvetime er derfor trådt ud af kraft, for de er nemme at have med uanset hvor du er, og som Christian siger skal de laves af tørt rugbrød, sådan går det når man misforstår en samtale mellem voksne og ikke rigtig hører efter. De skal naturligvis tørres i ovnen, og har du en rest rugbrød du ved du ikke får spist lige med det samme er her en god anledning til at lave lidt tilbehør. Rugbrøds stave er et sundere alternativ til hvide boller eller kiks, og børnene vil elske at sidde og tygge i dem på vej hjem fra fritten. Velbekomme……
Kalorieindholdet i denne portion Rugbrøds stave er 1300 Kcal. fordelt på 28 g protein, 168 g kulhydrat og 67 g fedt.
Ingredienser
- 400 g rugbrød skåret i stave, tykke eller tynde
- 3 spsk. olivenolie til pensling
- evt. flagesalt eller din favorit krydderi
Fremgangsmåde
- tænd ovnen på 200′
- pensl rugbrøds stavene med olie og læg dem på en bageplade med bagepapir
- drys med flagesalt og eller tørret krydderurt
- bages i den varme ovn til der er sprøde udenpå og bløde indeni
Nyeste kommentarer