Orangemarineret andebryst
Orangemarineret andebryst smager fantastisk, og er en anderledes måde at servere andebryst på frem for den traditionelle med brunede kartofler og rødkål, som også smager fantastisk. Den er lidt tidskrævende at lave men er bestemt umagen værd. Orangemarineret andebryst skal trække i mindst 4 timer, men jeg gjorde det dagen før, satte den på køl til jeg skulle bruge den dagen efter, super nemt og det smagte fantastisk. Server evt. stegte kartofler til og en frisk rødkålssalat. Velbekomme…..
Kalorieindholdet i et Orangemarineret andebryst er 523 Kcal. fordelt på 70 g protein, 5,7 g kulhydrat og 23 g fedt.
Ingredienser
- 4 små andebryster
- salt
- MARINADE
- 1 cm frisk revet ingefær
- 2 røde chili i små tern
- 1 tsk. stødt kardemomme
- 1 dl. appelsinsaft
- 2 spsk. soja
- ½ dl. olivenolie
- SAUCE
- 2 spsk. cognac
- 2 dl. hønsebouillon, færdiglavet
Fremgangsmåde
- rids skindet på brysterne på kryds og tværs
- bland ingredienserne til marinaden sammen og læg andebrysterne i vend dem godt rundt så de får marinade på alle sider. Stil dem i køleskabet i mindst 4 timer inden de skal bruges
- efter marinering skrabes marinaden af og sættes til side da det skal bruges under stegningen
- drys salt på skindsiden og steg brysterne på en varm pande med skindsiden nedad først, skal steges ca. 6 – 7 min på hver siden. Pensl jævnligt med marinaden under stegningen
- lad brysterne hvile mens du laver saucen, dækket med et rent viskestykke eller lign.
- brug stegesaften fra panden til saucen og kog den ind sammen med bouillon og cognac, jævn den evt. med lidt maizena og vand
- skær brysterne i skiver og hæld stegeskyen over
Nyeste kommentarer