Lasagne
Super nem Lasagne som børnene kan være med til at lave.
Jeg har denne gang valgt den nemme og sundere udgave, men bare rolig, den er stadig smagfuld. Jeg har bare valgt ikke selv at stå og snitte og rive, da alt kan købes færdigt, enten revet eller i tern. Så har du lidt travlt en dag, så spring på den nemme udgave. Du kan jo altid bruge resterne til en blandet salat som serveres til Lasagnen. Jeg gik efter lasagneplader uden gluten, og fandt dem i Bilka, de har en skøn gang med kun glutenfri varer, så den gang kommer jeg ofte i, men jeg er sikker på at de kan købes i flere supermarkeder efterhånden.
Når jeg laver Lasagne, laver jeg den faktisk altid dagen før, den bliver bare så meget bedre, dagen efter hvor den rigtig har sat sig og alle smagene har fordelt sig i retten, samtidig med at den er nemmere at skære, da den er mere sat end hvis den lige kommer frisklavet ud af ovnen.
Ofte bliver mange retter bedre dagen efter, bl.a. gryderetter og det er jo skønt for så skal man bare varme retten dagen efter, det kan ikke blive nemmere.
Kalorieindholdet i en portion Lasagne, uden salat, ligger på 419 Kcal fordelt på 27,5 g protein, 58,5 g kulhydrat, 7,3 g fedt og 6,8 g kostfibre. Velbekomme…
Server den sammen med en blandet salat, brug evt. de rester du alligevel har tilbage, og du har et perfekt måltid for børn og voksne.
Find mere inspiration på https://sunderekost.dk
Ingredients
- 400 g hakket oksekød 5%
- 2 løg
- lidt olie
- 1 spsk. paprika
- 1 rød peberfrugt i tern
- ½ spidskål skåret i strimler
- 2 håndfulde revet gulerod
- 2 ds hakkede tomater
- 2 ds tomatpure
- salt og peber
- 1 spsk. oregano
- 1 brik Mornaysauce
- 150 g revet ost
- 12 lasagneplader, glutenfri og gerne fuldkorn for en sundere udgave
Fremgangsmåde
- kom lidt olie i en gryde og brun kødet godt af
- tilsæt løg og krydr med salt, peber og paprika
- tilsæt peberfrugt, gulerod og spidskål og lad det svitse med i nogle minutter, til kålen er faldet sammen
- tilsæt så de hakkede tomater og tomatpure sammen med oregano
- tilsæt evt. lidt vand så alle ingredienserne er dækket
- lad retten småsimre i 15 minutter inden du samler din lasagne som gøres på følgende måde
- kom lidt Mornaysauce i bunden af et ovnfast fad, dæk derefter med lasagneplader, derefter kommes der kødsauce på og Mornaysauce
- fortsæt sådan indtil du ikke har mere kødsauce og slut af med Mornaysauce toppet med lidt revet ost
Nyeste kommentarer