Kylling med sennep og honning

Kylling med sennep og honning

Kylling med sennep og honning er stegt som butterfly eller sommerfugl om du vil. Når man fjerner rygsøjlen på en kylling og lægger den fladt ned, bliver stegetiden kortere end hvis den var hel. Dette kan jo have sin fordel engang imellem, og det ser da også anderledes ud når den serveres. Den er faktisk ret flot på den måde, og så er den bestemt også nemmere at skære ud. Server den evt. med råstegte kartofler og en blandet salat. Kylling er fedtfattigt, men så skal den også serveres uden skind, det er der alt fedtet gemmer sig. Jeg har valgt at lade skinnet sidde på, da det giver en god smag til kyllingen, men du kan jo lade være med at spise skinnet. Kalorieindholdet i en portion Kylling med sennep og honning er 402 Kcal. fordelt på 39,1 g protein, 3,3 g kulhydrat og 25 g fedt. Velbekomme…..

Ingredienser

  • 1 hel kylling på 1200 g
  • 1 spsk groft salt
  • 125 g dijon sennep
  • 1 spsk. flydende honning
  • 1 tsk. hele peberkorn

Fremgangsmåde

  1. tænd ovnen på 180′
  2. skær eller klip rygsøjlen fra kyllingen og bred den fladt ud på et stykke bagepapir, så det ligner en sommerfugl
  3. krydr med salt
  4. bland sennep, peberkorn og honning og fordel det på kyllingen
  5. steg kyllingen i ovnen i 40 – 50 minutter afhængig af hvor stor den er

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>