Æggekage med bacon og kartofler
Æggekage med bacon og kartofler er en skøn og let måltid for den travle, og er det ikke bare skønt med æggekage engang imellem. Denne har dog lidt mere fyld end den traditionelle æggekage. Æggekage med bacon og kartofler giver altså lidt mere fylde i maven og sammen med evt. en skive rugbrød så har du et virkelig lækkert og let måltid. Du kan stort set komme det fyld i som du har lyst til, jeg har flere gang lavet en æggekage med løg, ærter og kartofler og det smager altså også skønt. Eller hvis du lige har nogle rester af grønsager fra aftenen før så brug dem. Kalorieindholdet i en portion Æggekage med bacon og kartofler er 429 Kcal. fordelt på 28,7 g protein, 15,7 g kulhydrat og 22 g fedt. Velbekomme……
Ingredienser
- 150 g bacon i skiver
- 100 g kogte kartofler i skiver
- 1 rød peberfrugter i tern
- 4 æg
- ½ dl. mælk
- salt og peber
- masser af purløg
Fremgangsmåde
- steg baconen sprød på en varm pande og læg det på fedtsugende papir
- behold ca. 2 spsk. baconfedt, resten kasseres
- steg de skivede kartofler gyldne og læg den på en tallerken til senere
- steg peberfrugten i resten af fedtet, de må gerne have lidt bid
- pisk æggene sammen med salt, peber og mælk
- bland kartoflerne sammen med peberfrugten og hæld æggemassen over
- steg den ved middel varme med låg over, alternativ kan den sættes i en varm ovn, 180′ til æggemassen er stivnet, kræver dog at din pande kan gå i ovnen
- pynt med bacon og masser af purløg på toppen når den er færdig
Nyeste kommentarer