Rabarber shots

Rabarber shots

Rabarber shots er en skøn drik der kan nydes hele året rundt. Skal lige understrege at denne kun er for voksne og kan være ret vanedannende, børnene må nøjes med http://Rabarbersaft Den skal selvfølgelig laves mens rabarberne er fremme, men den kan sagtens holde vinteren over, med mindre du drikker det hele, indtil der kommer nye rabarber frem. Jeg gør gerne det at jeg har et par patentglas stående, lavet forskudt af hinanden, så er der altid tid et ledigt patentglas til at lave en ny omgang, mens rabarberne er i sæson.

Jeg bruger altid den billigste vodka, ingen grund til at bruge for mange penge på den, da det jo er rabarberne der er i centrum. Rabarber shots vil helt sikkert begejstre dine gæster på en dejlig varm sommerdag, eller hiv den frem fra gemmerne til vinter og få lidt sol og sommer ind i den mørke, kedelige tid.

Her er så lige et tip til hvad du kan bruge rabarberne på når de har trukket længe nok i vodkaen. Nemlig en skøn Trifli med shots, der er jo ingen grund til at de skal smides ud, der er stadig masse af smag i dem. Du finder opskriften her https://sunderekost.dk/trifli-med-shots.html

Rabarber stammer oprindeligt fra Kina og Tibet. Her blev den brugt til medicinske formål. Rabarber er en rigtig forårsgrøntsag og årets første rabarber har noget særligt over sig. De smager syrligt og bruges oftest i desserter og bagværk, hvor det kun er stilken man bruger. Bladet er ikke spiseligt og skal kasseres. Saften er svagt rød og indeholder en del oxalsyre. Desuden indeholder den blandt andet C-vitamin, kalium og kalcium. Anvendes til suppe, saft, bagværk, kompot, grød og marmelade

Find mere inspiration på https://sunderekost.dk

 

Ingredienser

  • 1 kg rabarber, renset og skåret i tynde skiver
  • 5 dl rørsukker
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 1 flaske vodka, køb den billigste
  • 1 stort patentglas

Fremgangsmåde

  1. kom rabarber, rørsukker og vaniljesukker i et stort patentglas
  2. bland det godt rundt så sukkeret bliver fordelt
  3. stil glasset på køl til dagen efter hvor vodkaen hældes ved
  4. skal nu stå i 3 uger på køl, hvor du jævnligt ryster glasset så sukkeret bliver opløst
  5. væsken sies gennem et klæde og hældes derefter på flaske
  6. opbevares derefter på køl indtil flasken er tom

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*

 
 
 
 
>