Spinach pie Greek style

Spinach pie Greek style

Spinach pie Greek style er en let og lækker ret og er perfekt sammen med en gang tzatziki. Jeg spiser dem altid når jeg er på Kreta og det bare skal være et let måltid, man har jo ikke så meget appetit i den varme, jeg har i hvert fald ikke. Der er super mange skønne retter i det Græske køkken, og jeg vild med det. Når jeg er der bestiller jeg altid en masse forretter, det er en fantastisk måde at smage det hele på, og er man nogle stykker er det endnu bedre, da deres portioner altid er rigelige, de sparer bestemt ikke på kødet. Spinach pie Greek style er en fantastisk grøntsagstærte med feta. Prøv den en dag. Velbekomme….

Kalorieindholdet i en Spinach pie Greek style er 300 Kcal fordelt på 11 g protein, 28 g kulhydrat og 16 g fedt

Ingredienser

  • 250 g frisk skyllet spinat
  • 1 bd. dild, fint hakket
  • 3 forårsløg, fint snittet
  • 2 æg
  • 150 g feta
  • salt og peber
  • 1 pk. filodej, 200 g
  • ½ dl olie

Fremgangsmåde

  1. kom den skyllede spinat i en si og knus så meget væde ud af den som du kan
  2. kom spinaten i en skål og tilsæt de sammen pisket æg, feta, dild, salt, peber og forårsløg
  3. bland det godt sammen
  4. tag en plade filodej, kom lidt olie på og fold den på langs
  5. kom spinatfyldet i den ene ende og fold filodejen ind over som en trekant rundt om fyldet og fortsæt med at folde til den er helt lukket
  6. lægges i et ovnfast fad og pensl med lidt olivenolie ovenpå
  7. bages i en forvarmet ovn ved 180′ i  25 – 30 min, til de er gyldne og sprøde

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

− 2 = 4