Rundstykke med chiafrø

Rundstykke med chiafrø

Rundstykke med chiafrø er de bedste runstykker jeg har smagt og så er de glutenfrie. De er fyldige og holder formen i forhold til andre glutenfrie deje jeg har prøvet. Strukturen i dejen er også anderledes, den minder rigtig meget om almindelig glutenholdig dej. Smagen sidder lige i skabet og jeg er sikker på at de bliver et hit på morgenbordet. Rundstykkerne er fryseegnet og kan smides i ovnen så du kan få varme rundstykker. Kalorieindholdet i et Rundstykke med chiafrø ligger på 138,3 Kcal. fordelt på 3 g protein, 25 g kulhydrat, 2 g fedt og 2,7 g kostfibre. Velbekomme…..

Prøv også de  http://Italienske boller

Find mere inspiration på http://sunderekost.dk

Ingredienser

  • 6 dl. håndlunt vand
  • 50 g gær
  • 3 spsk. loppefrøskaller
  • 3/4 dl. rapsolie
  • 3 spsk. chiafrø
  • 1 dl. glutenfri havregryn ca. 35 g
  • 1 dl. majsstivelse ca. 50 g
  • 2 dl. majsmel ca. 130 g
  • 3 dl. fuldkornsrismel ca. 180 g
  • 1 tsk. havsalt
  • birkes som pynt

Fremgangsmåde

  1. rør gæren ud i det lune vand og tilsæt derefter loppefrøskaller
  2. rør blandingen i ca. 5 minutter ved høj hastighed, dog uden at det sprøjter ud over kanten på røreskålen
  3. lad blandingen hvile i 10 minutter
  4. vej imens de tørre ingredienser af og bland det sammen
  5. tilsæt melet lidt efter lidt, sammen med olien, mens du røre på medium hastighed, så dejen kan nå at optage alt mel inden du tilsætter mere
  6. når alt melet er tilsat skal dejen røres ved høj hastighed i 10 minutter mere
  7. lad dejen derefter hæve under et rent viskestykke i 30 minutter
  8. form dejen med let hånd, uden at slå dejen ned, dette gøres nemmest med en spiseske, ligesom når du former farsen til frikadeller
  9. rundstykkerne enten drysses med birkes eller dyppes ned i, det er en smagssag hvor meget man vil have på
  10. sæt rundstykkerne på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve under et rent klæde i 30 minutter
  11. bages ved 230′ varmluft i 25 – 30 minutter
  12. rundstykkerne er færdige når de lyder hule, når du banker dem på bunden
  13. hvis rundstykkerne ikke er sprøde nok så giv dem et par minutter mere, skru evt ned for varmen så de ikke bliver for mørke

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>