Rødkålssalat med granatæble

Rødkålssalat med granatæble

Rødkålssalat med granatæble er hele tre ting på en gang, den er en sprød, blød og knasende salat der virkelig tiltaler en med de fantastiske farver. Den smager fantastisk og høre til gruppen af de gode grove grønsager, med masser af gode fibre, der holder og som ligger godt i maven. Rødkålen er blandet med appelsinsaft, og du kan tydeligt se hvis kålen ikke har fået appelsinsaft, for den skifter farve med det samme den kommer i berøring med syre. Rødkålssalat med granatæble er en nem salat at lave og der er virkelig gang i farverne på denne smukke sag. Snit kålen meget fint og du får en superlækker salat. En virkelig god salat der vil passe godt til den lidt fede julemad. Kalorieindholdet i 100 g Rødkålssalat med granatæble er 55 Kcal. fordelt på 2,3 g protein, 9,1 g kulhydrat og 0,4 g fedt. Velbekomme…..

Ingredienser

  • 1 lille rødkål
  • 2 porre
  • 300 g optøede ærter
  • ca. 250 g granatæblekerner, kan købes løse f.eks på frost
  • saft fra 2 appelsiner

Fremgangsmåde

  1. fjern de yderste blade på rødkålen og snit det meget fint
  2. snit porrene i tynde skiver og skyl dem godt i vand, de kan indeholde jord eller sand, lad dem dryppe godt af inden de blandes i salaten
  3. kom appelsinsaften over rødkålen og bland det godt rundt
  4. bland ærter og porre i kålen og pynt af med granatæblekerne på toppen

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

2 + 8 =