Rabarber tærte med marcipan

Rabarber tærte med marcipan

Hvis du kan li Rabarber og marcipan skal du prøve denne Rabarber tærte med marcipan. Den smager fantastisk, dejlig syre og sødme og den friske Rabarber er altså havens dronning. Man kan lave så mange forskellige ting fra Rabarber og de giver bare lækre Rabarber stilke hele sæsonen. Der breder sig en liflig duft i hele huset mens den bager, og man glæder sig til at sætte tænderne i den, når den er afkølet. Den er supernem og smager himmelsk. Prøv denne Rabarber tærte med marcipan en dag, den vil være et hit for dine gæster. Server den evt. med en god vanilje is eller creme fraiche til. Kalorieindholdet i 1 stykke  Rabarber tærte med marcipan er 411 Kcal. fordelt på 4,7 g protein, 44,7 g kulhydrat og 25 g fedt.

Ingredienser

  • FYLD
  • 500 g rabarber skåret i ½ cm tykkelse
  • 120 g rørsukker
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • 40 g maizena
  • DEJ
  • 180 g hvedemel
  • 90 g sukker
  • 100 g smør
  • 1 æg
  • TOPPING
  • 50 g smør
  • 100 g marcipan
  • 50 g sukker
  • 2 æg, sammen pisket

Fremgangsmåde

  1. bland ingredienserne til dejen og tryk den ud i et tærtefad
  2. stil den koldt i ½ time
  3. bland rabarberne sammen med rørsukker, vaniljesukker og maizena og lad det stå
  4. smelt 50 g smør i en gryde og riv marcipanen i
  5. tilsæt de sammen pisket æg og varm massen op under omrøring til massen bliver jævn
  6. kom rabarberne i tærtefadet og hæld marcipanmassen over
  7. bages i en forvarmet ovn i ca. 45 min ved 180′
  8. nyd den mens den er lidt lun

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

− 3 = 1