Müsli bar med puffede ris

Müsli bar med puffede ris

Müsli bar med puffede ris er en lille hapser til når du er sulten for sjov. Den ligger godt i maven og kan holde den værste sult for døren og give lidt energi når du trænger. Den er også god at have med i madpakken og jeg er sikker på at den bliver et hit hos børnene, mine børnebørn er vilde med den og jeg har som reglen en lille hapser med til dem begge to, når jeg henter dem fra institutionen. Den er med til at gøre cykelturen hjem mere hyggelig når de sidder i Niholaen og hygge spiser og fortæller mig om hvordan dagen har været, det er altså ren hygge at hente dem og jeg nyder det lige så meget som de gør. Du kan varierer den som du har lyst evt. komme rosiner, kokos, figner eller noget helt fjerde. Et lille tip til at gøre din Müsli bar mere delikat er at dyppe bunden i lidt smeltet chokolade og lade dem tørre på et stykke bagepapir, inden du stiller dem i køleskabet i en lufttæt beholder. Kalorieindholdet i en Müsli bar med puffede ris er 115 Kcal. fordelt på 2,1 g protein, 17,3 g kulhydrat og 3,9 g fedt. Velbekomme…..

Ingredienser

  • 25 g smør
  • 75 g dansk honning
  • 30 g hakkede mandler
  • ½ tsk. kanel
  • ½ tsk. vaniljesukker
  • 1 dl tranebær, soltørrede
  • 3 dl havregryn
  • 1 dl puffede ris
  • saften fra en ½ appelsin

Fremgangsmåde

  1. smelt smør og honning i en gryde ved svag varme
  2. tilsæt mandler, appelsinsaft og tranebær og rør godt rundt og tag gryden fra varmen
  3. tilsæt havregryn, kanel, vanilje og de puffede ris og sørg for at blande det godt sammen
  4. kom bagepapir i en form 20 x 20 cm og hæld massen i
  5. tryk massen godt ud og stil den derefter i køleskabet i 1 time
  6. tag bagepapiret op af formen og skær dine Müsli bar i passende stykker
  7. kan evt. dyppe bunden i smeltet chokolade, det forringer ikke smagen

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

36 − 28 =