Lidt om mig og min ide for denne side.

Lidt om mig og min ide for denne side.

Jeg har startet denne hjemmeside op fordi jeg synes at der mangler noget i de opskrifter man kan finde på nettet. Nemlig sundere mad, hvor opskrifterne  følger fødevarestyrelsens anbefalinger. Vi kender alle de anbefalinger som at spare på fedt, salt og sukker, og spis flere fibre og fuldkorn. Mange af de opskrifter der ligger på denne side er lavet ud fra de anbefalinger.

Der vil selvfølgelig også være mange af opskrifterne der ikke følger dem, nogen af dem er helt ude i hampen hvad angår fedt indholdet, men så er der jo  en beregning på kalorie indhold, og så må det jo være op til dig, at vælge ud fra det. Jeg er ikke fanatisk, men tænker over hvad jeg putter i munden og vi skal jo ikke glemme at vi altså skal have noget fedt indenbords, da vi ellers ikke kan få nytte af de fedtopløselige vitaminer som A, D, E og K. Der er bare nogle opskrifter der smager bedre, når man ikke piller ved f.eks. fedtindholdet. Denne hjemmeside handler om at bruge sin sunde fornuft, men også at jeg gerne vil dele min erfaring med andre, samtidig med at du så kan se hvad jeg serverer til hverdag og fest. Jeg kommer lige til at tænke på, at du måske har brug for at kende kaloriefordelingen i de forskellige retter, du kan nemlig godt bruge mine opskrifter hvis du vil tabe dig, så det vil fremover være at finde på opskrifterne.

Jeg har altid arbejdet med mad, og har efterhånden fået en del erfaring. Jeg har taget en uddannelse som kostvejleder og jeg synes det er sjovt og spændende at arbejde med, og ikke mindst se resultatet af mine beregninger. Jeg elsker at lave mad og ikke mindst at eksperimenterer med nye sjove sammensætninger.

Jeg er gift og har to dejlige drenge på 30 og 33. Den ældste er gift og har to pragtfulde børn, også drenge, og dem har jeg meget glæde af. Den yngste bor sammen med sin dejlige kæreste, så jeg kan kun sige at jeg har været fantastisk heldig i deres valg af mine svigerdøtre.

Jeg har en lille kolonihave, som min mand og jeg bor i hele sommeren. Den nyder vi på højeste plan, det er vores lille oase, med lille køkkenhave, krukker, frugttræer og buske, og selvfølgelig er der også et lille drivhus, hvor der flittigt bliver sået, plantet tomater, agurk, peber og chili. Det er så min oase i oasen, hvor jeg bare nyder at sidde og hygge mig med en god bog og en kop te, eller jeg sidder og planlægger hvad der skal laves i haven, jeg kan godt finde på at lave om hele tiden, og flytte rundt på forskellige planter, hvilket jo så går ud over væksten, så jeg må lige lære at slappe af og give planterne en chance for at vise hvad de kan.  Jeg har derfor en del krukker i haven som jeg så kan flytte rundt på i stedet for.

Der vil jævnligt komme små tips, som måske kan være nyttig for dig, du kender måske nogen af dem i forvejen, eller det kan måske være at du selv har nogen, du gerne vil dele med andre, så skriv endelig, det er så hyggeligt at dele ud af sin erfaring.

 

 

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

14 − = 6

 
 
 
 

Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/sunderekost.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3342