Laks med dilddressing

Laks med dilddressing

Skøn laks med dilddressing som kan bruges som en lille forret og det smager fantastisk. Jeg skulle have gæster en dag og ville gerne serverer laks som jeg elsker, og syntes også at mine gæster lige skulle have en lille smagsprøve på denne skønne spise. Jeg anrettede den på et fad med rucola i bunden og skar så laksen ud i passende stykker og kom lidt dilddressing over hver stykke. Havde så en lille kande med resten af dilddressingen, så man bare kunne tage lidt mere hvis det var det man havde lyst til. Server evt. et stykke lunt flute til og du har en perfekt lille forret. Du kan selvfølgelig også anrette på en tallerken, det var bare nemmere med et fad da vi var mange den dag, og så ser det jo også pænt ud på en buffet. Du kan også serverer et lille stykke laks i et hjerteblad, det ser lige så fantastisk ud. Kalorieindholdet i en portion Laks med dilddressing er 168 Kcal. fordelt på 13,5 g protein, 2,4 g kulhydrat og 11,5 g fedt. Velbekomme……

Ingredienser

  • 250 g fersk laks
  • salt og peber
  • 100 g cremefraiche 18%
  • 1 stort bundt dild
  • lidt fransk sennep
  • cherrytomater
  • lidt hjerteblade, rucola eller den salat du foretrækker
  • lidt asparges til pynt

Fremgangsmåde

  1. tænd ovnen på 180′
  2. kom salt og peber på laksen og bag den i den varme ovn i ca. 10 – 15 minutter
  3. bland cremefraiche sammen med den fint snittet dild og smag til med salt, peber og fransk sennep
  4. kom den færdige laks på et hjerteblad eller anden salat og pynt med dressing, tomat og asparges

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

+ 20 = 21

 
 
 
 

Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/sunderekost.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3342