Kylling i kokos

Kylling i kokos

Kylling i kokos er en hurtig ret til en dag hvor det skal gå lidt hurtigt. Den er super lækker, cremet og sprød og ligger godt i maven. Jeg har valgt at bruge kokosolie til at stege i da kokosolie har så mange gode egenskaber, og hvis retten indeholder kokosmælk, bruger jeg kokosolie med smag, ellers er det den neutrale jeg bruger i mit køkken. Jeg har lavet min Kylling i kokos i en wok, men den kan selvfølgelig laves i en lidt dyb stegepande, hvis du ikke lige har en wok, det er jo ikke det der er afgørende for om retten bliver rigtigt, men smagen. Server løse kogte ris til. Kalorieindholdet i en portion Kylling i kokos er 500 Kcal. fordelt på 26 g protein, 61 g kulhydrat og 15 g fedt. Velbekomme…..

Ingredienser

  • 300 g kylling, brystfilet
  • 1 løg i små tern
  • 2 fed hvidløg i små tern
  • 1 spsk. kokosolie til stegning
  • 2 tsk. karry
  • 2 tsk. sambal oelek
  • 1 tsk revet ingefær
  • 100 g grønne bønner
  • 2 dl edamame bønner ca. 140 g
  • 1 stor rød peber
  • 1 ds. kokosmælk
  • salt
  • 3 dl. ris

Fremgangsmåde

  1. start med at koge risene efter anvisning på pakken
  2. kom olie på en varm pande eller wok
  3. kom løg og hvidløg på panden og steg det gyldent
  4. tilsør sambal oelek, ingefær og karry og rør godt rundt
  5. tilsæt kødet og brun det let på alle sider under jævnlig omrøring i nogle minutter
  6. tilsæt det grønne og lad de simre med i 2 minutter
  7. tilsæt kokosolien og varm retten godt igennem 4 – 5 minutter
  8. smag retten til med salt og server kogte ris til

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

− 2 = 3