Kikærtesalat

Kikærtesalat

Kikærtesalat smager fantastisk og du kan tilføje dine favorit krydderier. Jeg har valgt at komme spidskommen og laurbær i min Kikærtesalat, da jeg synes det passer perfekt. Kikærter indeholder protein og er et rigtig godt supplement til din kost specielt hvis du er vegetar, da protein er vigtigt for kroppen. Denne Kikærtesalat er fyldig og kan spises alene men vil bestemt også egne sig til en krydret hakkebøf, kylling eller stegt lam. Kikærter kommer fra de arabiske lande hvor det bruges i den daglige madlavning og jeg er sikker på at du allerede har stiftet bekendskab med dem, enten på den ene eller anden måde. Jeg bruger selv kikærte mel i min frikadelle fars og tilføjer hermed ekstra protein, samtidig er kikærtemel lettere at fordøje end den almindelige hvedemel. Kikærter kan købes færdige på dåse, så hvis du ikke lige har tid til selv at lægge i blød og koge, kan de fint bruges. Kalorieindholdet i en portion Kikærtesalat ca. 220 g er 278 Kcal. fordelt på 12,2 g protein, 29 g kulhydrat og 9,2 g fedt. Velbekomme……

Ingredienser

  • 1 pose tørrede kikærter
  • 2 spsk. spidskommen
  • 2 spsk. salt
  • 4 laurbærblade
  • 2 spsk. hvidløgs pasta
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 agurker i små tern
  • 15 soltørrede tomater i olie
  • 2 rødløg i små tern
  • 1 stort bundt persille
  • 1 spsk. spidskommen
  • salt og peber
  • evt. lidt blandet salat

Fremgangsmåde

  1. blød kikærterne ud i 12 timer, som det fremgår af posen
  2. koges i rigeligt vand sammen med salt, spidskommen og laurbærblade til de er møre, vandet hældes fra og laurbærbladene fjernes
  3. de let afkølede kikærter blandes med hvidløgs pasta, spidskommen og olie
  4. hak persillen fint og bland tomater, agurk og rødløg sammen med kikærterne
  5. lad salaten trække i min. ½ time inden servering

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

+ 85 = 92