Karry blomkål med edamame

Karry blomkål med edamame

Karry blomkål med edamame smager fantastisk og synes du ikke den ser yderst tiltalende ud, ren terapi for sjælen. Brug gerne salat i flere farver, det giver et godt farvespil når salaten står klar på bordet. Karry blomkål med edamame passer fantastisk til grillet kylling, røde bøffer eller lam. Vidste du at edamame bønner er fyldt med mættende proteiner og sunde fedtstoffer, præcis som du kender det fra nødder og olier. De er fiberrige og indeholder vigtige vitaminer. Du kan bruge edamame bønner til sushi, blandede salater, varme som tilbehør eller du kan riste dem i ovnen med lidt olie og krydderier og spise dem som snack. Kalorieindholdet i en portion Karry blomkål med edamame ca. 240 g, er 171 Kcal. fordelt på 9,3 g protein, 13,6 g kulhydrat og 7,6 g fedt. Velbekomme….

Ingredienser

  • 1 blomkål
  • 1 pose edamame bønner optøet
  • 1 pose blandet salat
  • 1 lille bakke cherry tomater
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. madras karry
  • salt

Fremgangsmåde

  1. tænd ovnen på 180′
  2. del blomkålen i små buketter og skyl den
  3. kom olie, karry og salt ved og bland det godt sammen, kommes i et ovnfast fad og bages i ovnen i ca. 10 minutter, afhængig af hvor store buketterne er, blomkålen skal stadig have bid
  4. skyl imens salaten og lad den dryppe godt af
  5. skær tomaterne i halve
  6. når blomkålen er kølet af blandes den med de andre ingredienser
  7. brug gerne væden fra blomkålen også og bland det med

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

5 + 1 =