Kålsalat med granatæble

Kålsalat med granatæble

Kålsalat med granatæble er en skøn og farvestrålende salat der vil pynte på bordet i alle hjem, og så smager den fantastisk samtidig. Den er sprød, saftig og knasende, hvad kan man mere forlange af en salat. Spidskål findes i flere farver og pynter i en salat. Det samme gælder bl.a for gulerødder, blomkål og forårsløg. Så gør brug af de forskellige farver du kan få de forskellige grønsager i, de er en fryd for øjet. Smagen er der vist ingen forskel i, jeg kan i hvert fald ikke lige få øje på den. Spis den sammen med noget kylling, lam eller okse, den er nu også super god alene. Kalorieindholdet i en portion Kålsalat med granatæble er 205 Kcal. fordelt på 5,5 g protein, 25,75 g kulhydrat og 8 g fedt. Velbekomme…..

Ingredienser

  • 1 spidskål snittes fint
  • 3 æbler
  • 2 granatæbler
  • 1 lille bundt purløg
  • dressing af 2 spsk. olie, 1 spsk citronsaft, lidt salt, peber og 1 spsk. sukker eller undlad dressingen hvis det er det du foretrækker

Fremgangsmåde

  1. bland ingredienserne til dressingen og bland det godt rundt i den fint snittet kål
  2. befri kernerne fra granatæblet og læg dem i en skål til senere
  3. fjern kernehuset fra æblerne og skær dem i både, kom lidt citronsaft over så de ikke tager farve
  4. bland æblerne sammen med kålen og pynt med granatæblekerner og purløg

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

25 + = 31

 
 
 
 

Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/sunderekost.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3342