Hvid fisk med hollandaise

Hvid fisk med hollandaise

Hvid fisk med hollandaise smager super lækkert, så er du til fisk bare engang imellem, skulle du prøve denne ret. Jeg elsker fisk i alle afskygninger og hvis jeg skulle vælge mellem kød eller fisk vil jeg ofte vælge fisk, da den ikke ligger så tungt i maven som kødet gør. Hvid fisk med hollandaise er en nem ret som ikke tager lang tid at lave, og jeg er sikker på at den vil blive et hit på middagsbordet. Du kan bruge hvilken som helst hvid fisk, rødspætte, skrubbe, pangasius eller sejfilet. Et lille tip med på vejen, jeg har brugt pulver til saucen, indrømmet og nogen gange skal det bare være nemt, men jeg bruger kun halvdelen af den anbefalede mængde fedtstof og selvfølgelig skummemælk, på den måde reduceres fedtindholdet. Velbekomme…..

Kalorieindholdet i en portion Hvid fisk med hollandaise er 386,5 Kcal. fordelt på 39,5 g protein, 21 g kulhydrat og 15 g fedt.

Ingredienser

  • 300 g hvid fisk, f.eks. sejfilet, pangasius, skrubbe eller rødspætte
  • ½ dl. hvidvin
  • 1 laurbærblad
  • salt og peber
  • 300 g savoykål, delt i både
  • 250 g gulerødder, skrællet og skåret
  • 1 tsk olie
  • 1 brev hollandaise
  • 25 g smør
  • 2½ dl skummemælk
  • 1 spsk. kapers

Fremgangsmåde

  1. sæt en gryde vand over med salt
  2. tænd ovnen på 200′
  3. rul fisken og læg den i et ovnfast fad, hæld hvidvin over og krydr med salt og peber. læg laurbærbladet i væden
  4. sæt fisken i den varme ovn i ca 12 – 15 min
  5. steg gulerødderne på en varm pande i olien til de er næsten møre ca. 15 min
  6. når vandet koger kommes savoykålen i og småsimre et par minutter
  7. kom smør i en gryde og rør hollandaise pulveret i, tilsæt mælk og kog op
  8. tilsæt kapers og server den til fisken

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

+ 53 = 61