Hokaido salat

Hokaido salat

Så er det blevet tid til græskar igen, som tiden dog flyver. Denne Hokaido salat smager himmelsk og man kan ikke få nok af de farver, de repræsenterer virkelig efterårets farver på den flotteste måde. Hokaido er et Japansk græskar som dyrkes på vores breddegrader. Kødet i Hokaido er tørre end i andre græskar typer og efter en tur i ovnen minder det om kartoffel eller jordskok. Hokaido kan bruges i bagværk, supper, bages med din favorit krydderi, friterede, eller bland det i kartoffelmosen, der er mange muligheder. Den har sæson august – oktober så der er rig mulighed for at prøve den af i forskellige sammenhæng. Grønkål er en vintergrønsag som får en sødere og mere aromatisk smag, hvis den har været udsat for frost. Grønkål er især rig på A- og C-vitamin, samt mineraler og kostfibre. Kalorieindholdet i en portion er 431 Kcal. fordelt på 10,75 g protein, 35,75 g kulhydrat og 24,2 g fedt. Velbekomme…….

Ingredienser

  • 1 Hokaido
  • 400 g grønkål
  • 100 g ristede hasselnødder
  • 2 håndfulde soltørrede tranebær
  • 3 spsk. olivenolie
  • salt og peber
  • evt. sesamdressing

Fremgangsmåde

  1. start med at vaske Hokaido så den er ren
  2. tænd ovnen på 200′
  3. del den og fjern alle kernerne og skær den i både, lad skrælden blive på, den bliver blød i ovnen
  4. bland den med olie og krydr med salt og peber
  5. lægges på en bageplade med bagepapir og bages i ovnen i ca 15 – 20 minutter
  6. rib grønkålen fra stilken og skyl den godt
  7. skær kålen i mindre stykker
  8. anret det hele på et fad når hokaidoen er kølet af og hæld evt sesamdressing over, inder serveringen

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

− 2 = 4