Hampepaneret kylling

Hampepaneret kylling

Hampepaneret kylling….. hvad er nu det for noget tænkter du sikkert. Hvorfor skal det altid være en hvedepanering man bruger, der må godt snige sig noget ind der er lidt anderledes, synes jeg. Hampepaneret kylling er en sprød panering der er fuld af proteiner og som har en lidt nøddeagtig smag, den er skøn og saftig og ligger godt i maven. Den er lige så nem som en almindelig panering, bare mere spændende. Prøv den en dag hvor du synes familien skal have noget der er anderledes og server den sammen med Squash røsti.  Hampefrø kan bruges til så meget andet bl.a som drys på din morgen skyr, i din frikadellefars, som drys på din blandet salat og i din smoothie. Du kan også riste den let på panden for at få nøddesmagen mere frem. Velbekomme…..

Kalorieindholdet i en portion Hampepaneret kylling er 288 Kcal. fordelt på 31,5 g protein, 17 g kulhydrat og 18 g fedt

Ingredienser

  • 2 kyllingebryster uden skind
  • 1 sammenpisket æg
  • 5 spsk. hvederasp
  • 3 spsk. hampefrø, afskallede
  • salt og peber
  • evt. tørret krydderurter
  • lidt olie til stegning

Fremgangsmåde

  1. kom salt og peber på kødet
  2. dyp kødet i det sammenpisket æg
  3. bland rasp, hampefrø og evt krydderurter sammen og paner kyllingen heri
  4. steg stykkerne i varm olie  ca. 3 min på hver side til de er gyldne og sprøde, husk at kylling skal være gennemstegt.

GD Star Rating
loading...
Hampepaneret kylling, 5.0 out of 5 based on 1 rating
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

6 + 3 =