Hakkedrenge med tomat-squash

Hakkedrenge med tomat-squash

Hakkedrenge med tomat-squash smager fantastisk sammen og så er det så nemt at lave. Jeg kan godt li at det ikke altid er det samme tilbehør hver gang. Som reglen laver jeg fyldte squash, men ikke denne gang, der skulle det bare være hakkedrenge med lidt nemt tilbehør, og selvfølgelig en grøntsag som det vrimler med i alle forretningerne lige nu. Hakkedrenge smager nu bedst med bløde løg til, så de er med i beregningerne. Vidste du at løg indeholder en masse sødme som kommer frem når du steger dem ved lavt varme, uhhh de bliver altså gode. Jeg ved at der er nogen der kommer vand ved deres løg, men hvorfor nu det, når man kan få de skønneste, sødeste og bløde løg, med bare lidt tålmodighed. Kalorieindholdet i en portion Hakkedrenge med tomat-squash ligger på 468,5 Kcal. fordelt på 48 g protein, 30 g kulhydrat, 15 g fedt og 11,5 g kostfibre. Velbekomme….

HF1+2= squash, løg, tomater

HF3= hakket oksekød, bacon

Fedtstof= olie

Smagsgivere= paprika, tomatpure, salt, peber

Ingredienser

  • 300 g hakket oksekød max 7%
  • 2 løg i strimler
  • salt og peber
  • olie til stegning
  • TOMAT-SQUASH SAUCE
  • 50 g bacon i tern
  • 1 løg i tern
  • 3 fed hvidløg, hakket
  • 2  squash, i tern
  • 2 tsk paprika
  • 1 lille dåse tomatpure
  • 1 dåse hakkede tomater
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. kom baconen i en gryde og svits dem til fedtet trænger ud
  2. kom de skåret løg og hvidløg i, lad dem blive klare ved svag varme og rør jævnligt
  3. kom de skåret squash ved og krydr med salt, peber og paprika, skru op for varmen og rør jævnligt i ca. 5 minutter
  4. tilsæt de hakkede tomater og tomatpure, tilsæt 1-2 dl vand og kog op under omrøring, låg på og skru ned for varmen, det skal bare småsimre i 15 minutter
  5. form oksekødet til to bøffer, krydr med salt og peber og steg dem på begge sider, til de har den stegning du fortrækker
  6. serveres hakkedrengene sammen med de bløde løg og tomat-squash sauce

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

41 − = 34