Grønne kødboller

Grønne kødboller

Disse Grønne kødboller kan bruges som varm ret, i et pitabrød, en sandwich eller sammen med en lækker salat, de smager fantastisk uanset hvad du serverer sammen med dem. Som navnet siger er de grønne fordi der er spinat i, men det er bestemt ikke det eneste, der er også rød peberfrugt og porre i. De er bløde og smagfulde og super lækre, jeg er vild med dem. Jeg har serveret dem sammen med Karrygrønt med ris, og det passer perfekt sammen og giver et godt, sundere og mættende måltid. Retten er helt i sense stil, 4 stk. kødboller til hver, resten til madpakkerne. Kalorieindholdet i en portion Grønne kødboller ligger på 389 Kcal. fordelt på 31,3 g protein, 25,3 g kulhydrat, 16,5 g fedt og 5,8 g kostfibre. Velbekomme…..

HF 1+2= spinat, snack-peber, karrygrønt, løg, porer

HF 3= kalv og flæsk, æg

HF 4= kogte ris, kikærtemel

Fedtstof: olie til stegning

Smagsgivere: salt, peber, karry, paprika

 

Ingredienser

  • 400 g hakket kalv og flæsk
  • 2 æg
  • 2 spsk. kikærtemel
  • 4 kugler spinat fra frost, optøet og drænet for væde
  • ½ porre i små tern
  • 1 lille rød peberfrugt i små tern
  • 1 spsk. paprika
  • salt og peber
  • olie til stegning
  • tilbehør
  • 1 pose karrygrønt fra Rema 1000
  • 2 dl kogte ris
  • 1 løg
  • 1 håndfuld frisk spinat

Fremgangsmåde

  1. bland alle ingredienserne sammen og lad farsen stå og trække 15 minutter
  2. steg 24 små boller på en varm stegepande i lidt olie til de er gennemstegte
  3. imens laver du tilbehøret
  4. kom lidt olie på en stegepande og steg løgene her i
  5. tilsæt de kogte ris og bland godt rundt
  6. tilsæt posen med karrygrønt og lad det småsimre i 6 – 7 minutter til grønsagerne er færdige.
  7. kom til sidst den friske spinat ved og bland det godt sammen, spinaten skal lige falde sammen ca. 1 minut

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

65 − 64 =