Fyldt bagt kartoffel

Fyldt bagt kartoffel

Fyldt bagt kartoffel giver et anderledes look på tallerken og gemmer samtidig på lidt overraskelser indeni. Livet behøver ikke være så kedeligt og det gør maden heller ikke, den kan sagtens piftes op med ganske almindelige råvarer. Du kan stort set komme det fyld i som er din favorit, det er bare med at komme igang med at eksperimenterer, der kan mange gange komme nogle rigtig gode resultater ud af det. Tit og ofte er vi lidt bange for at eksperimentere i køkkenet, men det skal man ikke være, så hvis du har tiden til det, så slå dig løs i køkkenet.  Jeg har valgt at komme bl.a. bacon og broccoli i min Fyldt bagt kartoffel, og den smager pragtfuldt. Spis den sammen med en gang blandet salat eller som tilbehør til dit stegte kød eller fisk. Mulighederne er mange. Husk at skrubbe kartoflen godt inden den bages, skrællen kan nemlig godt spises og smager pragtfuld. Kartoflen kan sagtens bages dagen før, så har du det så meget nemmere, den er ikke varm og nemmere at gå til, det samme kan du gøre med bacon og broccolien, måske en rest fra dagen før, det kan også bruges. Hvis du bruger kalkunbacon i stedet for sparer du 10 g fedt pr. portion, men husk at kroppen skal bruge noget fedt til de fedtopløselige vitaminer.

Kalorieindholdet i denne udgave af Fyldt bagt kartoffel er 441 Kcal. fordelt på 19 g protein, 43 g kulhydrat og 20 g fedt. Velbekomme…..

Ingredienser

  • 2 bagekartofler der er bagte for nemhedens skyld, eller skal de lige bages i ovnen i ca. 1 time
  • 100 g philadelphia med grillet peberfrugt
  • 6 soltørrede tomater i olie
  • ½ dampet broccoli, hakket i mindre stykker
  • 150 g bacon i tern, let stegt
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. tænd ovnen på 180′
  2. del kartoflerne på langs, så de stadig kan stå uden at vælte
  3. skrab kødet ud af kartoflen med en ske og kom det i en røreskål, pas på du ikke ødelægger skallen da den skal bruges igen
  4. tilsæt philadelphia og pisk det godt sammen
  5. tilsæt broccoli, bacon, tomater, salt og peber og bland det godt sammen
  6. kom fyldet tilbage i kartoffelskallen og sæt dem på en bageplade med bagepapir
  7. bages i ovnen i ca. 20 minutter til de har en gylden farve

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

+ 69 = 77