Farseret peberfrugt

Farseret peberfrugt

Farseret peberfrugt er en anden måde at servere kødet på. Den er nem at gå til og kan varieres i utallige udgaver, og så bliver kødet altså bar så saftigt på denne måde.

Det er bare et spørgsmål om hvad du lige har liggende i køleskabet, det er nok lidt en tøm køleskabet ret. Men det skal man jo ikke kimse af, det er godt at få ryddet op i gemmerne og der ligger jo altid nogle små rester man ikke lige har fået brugt i en anden ret. Farsen kan sagtens bære revet gulerødder, squash eller hvad du nu har liggende, hvis du skulle få lyst til at tilsætte mere grønt til retten.

Når jeg farserer peberfrugte er det kun de gule og røde peberfrugter jeg bruger, jeg kan ikke rigtig enes med de grønne, men så er det jo godt at de fås i flere farver og farver skal der til. Det gør altså maden lidt festligere når der er lidt knald på farverne. Vi skal jo ikke glemme at vi først og fremmest spiser med øjnene. Du kan farsere dine peberfrugter med hakket oksekød som jeg har gjort eller du kan bruge hakket kylling, kalv og flæsk, hakket lam, rest fra en gryderet eller kartoffelmos. Uendelige muligheder. Kalorieindholdet i en portion Farseret peberfrugt ligger på 348 Kcal. fordelt på 33,6 g protein, 11,2 g kulhydrat, 18,2 g fedt og 3,2 g kostfibre. Velbekomme….

Prøv også http://sunderekost.dk/peberfrugt-med-floedekartoffel.html

Find mere inspiration på http://sunderekost.dk

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød
  • 3 æg
  • 1 løg i tern
  • 1 spsk. paprika
  • 100 g hvidløgs/persille marineret salat ost i tern, brug også de hvidløg der ligger i marinaden, skær dem i mindre stykker
  • 4 spsk. kikærtemel
  • salt
  • peber
  • 6 skiver bacon til toppings
  • 3 peberfrugter frit valg i farve

Fremgangsmåde

  1. tænd ovnen på 180′
  2. bland alle ingredienserne sammen til farsen
  3. skyld og flæk peberfrugterne, skær frøstolen væk uden at fjerne stilken
  4. fordel farsen i peberfrugterne og læg til sidst bacon over farsen
  5. bages i ca. 30 – 40 minutter

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>