Chilimarineret gris

Chilimarineret gris

Chilimarineret gris er ret lækkert, mørt, saftigt og fuld af smag, vi kan jo godt blive enige om at svinekød ikke har ret meget smag i sig selv, så brug bare løs fra krydderihylden og du kan lave den på grillen eller i ovnen, hvad der passer dig bedst. Selv om det er blevet lidt køligere kan grillen jo stadig bruges. Chilimarineret gris er simpel at lave og den passer jo sig selv, det eneste du skal gøre er at marinere den og så ind i ovnen eller på grillen. Server en spinatsalat med agurk til, den passer perfekt til den lidt fede steg og sammen med ristede kartofler har du et perfekt måltid. Hvis du er vild med chili så giv den gas og kom fint hakket chili i marinaden også, der er ingen regler for hvor stærk den skal være, det er jo smag og behag. Kalorieindholdet pr 100 g Chilimarineret gris er 189 Kcal. fordelt på 18 g protein, 3,5 g kulhydrat og 11 g fedt. Velbekomme…..

Ingredienser

  • 1 stk svinekam ca 1,2 kg, uden svær
  • 1 dl sweet chilisauce
  • 1 knust hvidløg
  • 1 stor håndfuld persille, groft hakket
  • 4 stilke rosmarin
  • evt. 1 finthakket rød chili for mere bid

Fremgangsmåde

  1. bland marinaden sammen og kom kødet i en stor frostpose
  2. hæld marinaden ved og lad kødet trække i nogle timer på køl, gør det gerne aftenen før og lad den stå natten over
  3. tænd ovnen på 160′
  4. læg stegen med marinade i et ovnfast fad og steg den i ovnen i ca. 1- 1 ½ time, afhængig af ovnen

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

11 − 5 =

 
 
 
 

Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/sunderekost.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3342