Burgerboller

Burgerboller

Hjemmebagte Burgerboller er simpelthen noget af det bedste, at de så samtidig er glutenfri er endnu bedre. Disse banditter er lavet med fuldkornsrismel, derfor mætter de mere og det kan jo være en fordel hvis du bruger en Burgerboller til madpakken, fyldt med pålæg og salat. Men det kan selvfølgelig også være en ulempe, hvis du havde tænkt dig at spise mere end en burger, og det kan måske komme til at knibe lidt med det. Derfor er det måske en rigtig god ide lige at overveje hvor store du laver dine brød. Du kan også vælge at lave dejen til små sliders boller, på den måde får du selvfølgelig mange flere ud af dejen.

De er fryse egnet, så når du alligevel er i gang, så lav lidt til fryseren, så er det nemt en anden dag hvor menuen står på burger. Eller brug dem til madpakken med noget pålæg og salat.

Kalorieindholdet i en burgerbolle ligger på 226,5 Kcal. fordelt på 3,25 g protein, 25,1 g kulhydrat, 11,5 g fedt og 5 g kostfibre. Velbekomme…..

Find mere inspiration på http://sunderekost.dk

Ingredienser

  • 6 dl. håndlunt vand
  • 50 g gær
  • 1 spsk. æbleeddike
  • 3 spsk. fiberhusk
  • 3/4 dl rapsolie
  • 1 dl glutenfri havregryn
  • 1 dl. majsstivelse
  • 1 dl. majsmel
  • 3 dl. fuldkornsrismel
  • 1 tsk. groft salt
  • ½ dl sesamfrø som drys

Fremgangsmåde

  1. hæld det lunkne vand i din røremaskine og tilsæt gær, fiberhusk og æbleeddike
  2. rør ved jævn hastighed med spaden, til gæren er opløst, ca. 5 minutter
  3. lad det stå i ca. 10 minutter og mål resten af de tørre ingredienser op, som blandes sammen i en skål eller lignende
  4. pisk lige geleen et par minutter inden du pisker olien i
  5. tilsæt derefter de tørre ingredienser, lidt efter lidt, samtidig med at der røres på maskinen
  6. når alle de tørre ingredienser er tilsat, skal dejen lige have nogle tæsk ved høj hastighed i ca. 5 minutter
  7. form 8 burgerboller og læg dem på bagepapir på en bageplade
  8. de trykkes lidt flade og skal derefter hæve ca. 1 time under plast
  9. tænd ovnen på 230′ varmluft og bag dine boller i ca. 25 minutter, dine boller er færdige når de lyder hule, når du banker på dem i bunden
  10. bollerne køler af på en bagerist, med mindre at de skal bruges med det samme

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>