Bønne fritter

Bønne fritter

Bønne fritter er et godt alternativ til de dampede bønner. De smager godt og er lidt knasende, og er en anderledes måde at få sine grøntsager på. Jeg er sikker på at børnene vil synes de er spændende at sætte tænderne i. Mine børnebørn kan godt li denne udgave af Bønne fritter, måske fordi de indeholder ordet fritter, så lyder det ikke nær så sundt. Du kan varierer dine Bønne fritter ved at bl.a. at tilsætte revet parmesan, chiliflager, eller noget helt andet. Du ved selv hvad familien foretrækker. Bønner indeholder stoffet lektin, som kan give mavepine hvis de ikke tilberedes inden spisning. De er fyldt med protein og kostfibre samt vitaminer og mineraler. For at bevare flest muligt vitaminer og mineraler, er dampning eller blanchering at foretrække. Grønne bønner indeholder ikke mange kalorier pr. 100 g kun 26 Kcal. fordelt på 1,9 g protein, 5,7 g kulhydrat og 0,2 g fedt, så du kan bare spise løs af disse grønne skønheder.

Kalorieindholdet i en portion Bønne fritter er 112 Kcal. fordelt på 3,8 g protein, 11,5 g kulhydrat og 7 g fedt. Velbekomme…..

Ingredienser

  • 400 g frosne bønner
  • 2 spsk. olie
  • salt
  • krydderi efter eget valg, f.eks. timian, persille, chili, koriander

Fremgangsmåde

  1. tænd ovnen på 200′
  2. kom de frosne bønner i en frostpose sammen med olien og masser det godt sammen
  3. fordel de frosne bønner på en bageplade med bagepapir
  4. kom krydderier på og bag dem i 30 – 40 min, hold øje med dem, de skulle jo nødig blive sorte
  5. husk at vende dem undervejs
  6. riv evt noget parmesan over de varme bønner inden serveringen

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>