Blommemarmelade

Blommemarmelade

Så er blommesæsonen skudt i gang og er der noget skønnere end at lave sin egen blommemarmelade? Jeg elsker at lave marmelade, især af egne frugter fra haven, og så har man er fantastisk dejligt tilbehør til sine pandekager i vintersæsonen. Så se at komme i gang med at lave marmelader af havens frugter, og for den sags skyld også grønsager, du vil glæde dig over det senere når du han trylle et glas frem fra gemmerne og serverer det til morgenmaden, pandekager, som fyld i f.eks kærnemælkshorn eller som topping på dine hjemmebagte kager, smager skønt og er en gevinst for hele familien i vinterhalvåret. Jeg fortrækker min Blommemarmelade en lille smule syrlig, derfor har jeg ikke så meget sukker i min, men hvis du er til det søde, så brug et kilo syltesukker. Kalorieindholdet i 100 g Blommemarmelade er 204 Kcal. fordelt på 0,28 g protein, 49 g kulhydrat og 0,17 g fedt. Velbekomme…..

Ingredienser

  • 1 kg skyllede og udstenede blommer
  • 800 g syltesukker med pektin
  • 2 spsk. vaniljesukker
  • 1 dl. vand

Fremgangsmåde

  1. kom de udstenede blommer i en gryde sammen med syltesukker og vand
  2. lad det koge op
  3. lad det småsimre i 15 minutter
  4. skum urenhederne fra jævnligt
  5. tilsæt vaniljesukker og lad det småsimre i nogle minutter
  6. blommemarmeladen hældes på rene skoldede glas og stilles på køl til det skal bruges

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

8 + 1 =

 
 
 
 

Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/sunderekost.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3342