Blomkåls couscous

Blomkåls couscous

Blomkåls couscous smager fortryllende og er rigtig god som tilbehør til kød, men er altså også fantastisk alene. Jeg har kommet soltørrede tranebær i for at give blomkålen et lidt sødt indslag, og det bliver den ikke ringere af, skulle jeg hilse og sige. Den er simpel at lave og du skulle altså prøve den, bare sådan for at få noget der er anderledes. Så har du et rivejern, så er det da bare at komme i gang med at lave denne Blomkåls couscous. Kalorieindholdet i 100 g Blomkåls couscous er 108 Kcla. fordelt på 3,2 g protein, 15 g kulhydrat og 4 g fedt. Velbekomme…..

Ingredienser

  • 1 stort blomkål
  • 1 håndfuld persille, gerne bredbladet, skylles og det er kun bladene der bruges, du kan hakke det lidt eller bruge bladene som de er
  • saft fra en citron
  • skal fra ½ økologisk citron
  • 2 spsk oliven olie
  • 1 tsk grovkornet sennep
  • salt og peber
  • 1 håndfuld saltede mandler, almindelige ristede mandler kan også bruges
  • 150 g soltørrede tranebær

Fremgangsmåde

  1. riv det rensede blomkål på et groft rivejern
  2. bland olie, citronsaft og skal sammen med sennep, lidt salt og peber, til en dressing og smag den til, det kan være at du synes den mangler noget, vores smagsløg er jo forskellige
  3. bland dressingen i blomkålen og bland de øvrige ingredienser i, undtagen mandlerne, som drysses på inden serveringen

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

7 + 2 =