Blåbærbrud

Blåbærbrud

Blåbærbrud……kan man det, selvfølgelig kan man da det. De er super skønne og er perfekte til at tage med på skovturen, så er der lidt til den søde tand hvis den skulle melde sig. Blåbærbrud behøver ikke ekstra smør, de kan sagtens spises som de er. De er også fine som eftermiddags snack til børnene når de hentes fra institutionen, vi kender jo alle til ulvetimen, og gør næsten hvad som helst for de små poder, når den melder sig. Sundere end at få en bolle fra Føtex bageren og så mætter den mere, så man lige kan få handlet ind i fred og ro, alle er glade. Blåbær  indeholder C-vitamin, karotin, jern og magnesium. Bærret anvendes også i naturmedicin, og det menes at have en lægende og desinficerende virkning. Kogt blåbærsaft er blevet anvendt mod diarre. Til gengæld kan blåbærets farvestoffer være skadelige, hvis man spiser for store mængder. Velbekomme……Kalorieindholdet i en Blåbærbrud er 179 Kcal. fordelt på 4,6 g protein, 27 g kulhydrat og 6 g fedt.

Ingredienser

  • 2 ½ dl. vand, varmt
  • 25 g gær
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. rørsukker
  • 400 g hvedemel
  • 150 g grahamsmel
  • 80 g blødt smør
  • 1 æg til pensling
  • 200 g philadelphia naturel, light
  • 150 g blåbær

Fremgangsmåde

  1. tilsæt philadelphia, og det bløde smør i det varme vand og rør det godt sammen
  2. tilsæt salt, sukker og smuldret gær og rør godt rundt til gæren er opløst
  3. tilsæt melet lidt af gangen og ælt dejen glat og smidig
  4. stil dejen til hævning, tildækket i ca. 30 min
  5. rul dejen ud til en rektangel og fordel halvdelen af blåbærene på midten af dejen
  6. fold dejen over og fordel resten af bærene og folde igen
  7. del dejen i 16 stykker, form evt til boller, og sæt brudene på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve yderligere 30 min
  8. pensles med sammenpisket æg og bages i en forvarmet ovn i 12 – 15 min ved 180′

 

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

− 1 = 1