Bagte grøntsager med limedressing

Bagte grøntsager med limedressing

Bagte grøntsager med limedressing smager perfekt til kylling eller dine egne skønne hjemmelavet frikadeller. Den er et super skønt tilbehør og er bare så nemt at lave. Der er så mange skønne rodfrugter på denne årstid og græskar er virkelig fremme nu. Så det er bare med at komme i gang og få lavet de her skønne Bagte grøntsager med limedressing. Du kan også bruge persillerod, rødbede eller løg, hvis du foretrækker det i stedet for nogen af de andre grøntsager. Velbekomme……

Kalorieindholdet i en portion Bagte grøntsager med limedressing er 197 Kcal. fordelt på 3,8 g protein, 31 g kulhydrat og 7,6 g fedt.

Ingredienser

  • 2 pastinakker, skrællet og halveret evt. i kvarte hvis de er store
  • 2 gulerødder, skrællet og halveret
  • 450 g græskar, skrællet og skåret i rustikke stykker
  • 450 g søde kartofler, skrællet og skåret i rustikke stykker
  • 2 røde peberfrugter, skåret rustik og uden kerner
  • 1 selleri knold, skrællet og skåret i rustikke stykker
  • 1 stor håndfuld persille, groft hakket
  • 2 – 3 spsk. jomfru oliven olie
  • DRESSING
  • 2 spsk. hvidvin
  • 1 spsk. jomfru oliven olie
  • saften fra en citron
  • salt og frisk kværnet peber

Fremgangsmåde

  1. tænd ovnen på 200′
  2. kom alle grønsagerne i en stor frostpose og kom olie, salt og peber ved
  3. bland det godt sammen så alle grøntsagerne bliver sovset til
  4. hæld grøntsagerne i et ovnfast fad og stil det i ovnen
  5. bages i 40 – 45 min
  6. bland dressingen og smag til med salt og peber, stil den koldt
  7. bland dressingen med de let afkølet grøntsager og drys med groft hakket persille

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

+ 8 = 13