Bagte edamamebønner

Bagte edamamebønner

Jahh, så er det snack tid. Mangler du lige et sundere alternativ til peanuts eller lign. Så læs lige videre. Bagte edamamebønner, og jeg er vild med dem. Det er en simpel og hurtig snack at lave, og så smager fantastiske til en kold øl eller noget. Jeg har denne gang valgt bare at komme salt på, men du kan jo eksperimenterer med forskellige krydderier, eller hvad med lidt revet parmesan, det bliver de altså ikke ringere af. De smager altså også fantastisk som tilbehør til den blandede salat. Et sundere alternativ til de færdigkøbte snack. De har et højt indhold af protein og de er nemme at have med i en lille bøtte, med på arbejdet, eller i skolen, til den lille sult sidst på dagen. Det eneste du skal huske er at de skal tages direkte fra fryseren og ind i ovnen. Kalorieindholdet i 100 g Bagte edamamebønner ligger på 170 Kcal. fordelt på 11 g protein, 11 g kulhydrat og 8,3 g fedt. Velbekomme……. Hvis vi lige skal sammenligner med almindelige købte peanuts så ligger de på 626 Kcal. fordelt på 24 g protein, 9,3 g kulhydrat og hele 53 g fedt, det er godt nok lidt af en forskel, og det er stadig pr. 100 g.

Ingredienser

  • 1 ps. frosne edamamebønner uden bælg
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk. olie

Fremgangsmåde

  1. tænd ovnen på 175′
  2. kom de frosne bønner i en frost pose sammen med olie og salt, og vend det godt sammen
  3. hældes på bagepapir og bredes godt ud
  4. bages i ca. 25 – 30 minutter til de er gyldne og sprøde, vend dem undervejs

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

61 − 56 =