Sunderekost.dk

Sunderekost.dk

Bacon muffin med broccoli

Bacon muffin med broccoli, dem må du ikke snyde dig selv for at prøve dem.  Bacon muffin med broccoli smager super godt. Jeg har kommet bacon, broccoli og champignon i, men du kan komme det fyld og krydderi i som du selv synes, du kan så bare ikke regne med den kalorieberegning der er nederst. Prøv at skifte bacon og broccoli ud med skinke og spinat. Kombinationen af bacon, broccoli og champignon er forrygende god. Passer perfekt til søndags brunch, eller som mellemmåltid, måske til en skovtur. Toastbrødet kan være lidt genstridigt, men vær vedholdende, det kan lade sig gøre uden at det går i stykker. Pres det forsigtigt ned i formen. Nyd disse bacon muffin med broccoli lune og bliv overrasket.

Kalorieindholdet i en bacon muffin med broccoli er 216 kcal. fordelt på 11 g protein, 26 g kulhydrat og 8 g fedt

Ingredienser

  • 3 æg
  • 100 g bacon
  • 50 g broccoli
  • 3 store champignoner
  • salt og peber
  • 6 skiver toast

Fremgangsmåde

  1. rist bacon, champignon og broccoli af i en lille gryde
  2. fold toastbrødet ned i din muffinsform
  3. pisk æggene sammen med en gaffel og tilsæt salt, peber og 3 spsk. vand. Pisk det godt sammen
  4. fordel fyldet i dine toastbrød og hæld æggemassen over med en spiseske.
  5. bag det i en forvarmet ovn ved 200′ til æggene har sat sig og brødene er sprøde i kanten

GD Star Rating
loading...
 

Skriv et spørgsmål eller en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

7 + 3 =