Æg

Æg

Æg findes i mange størrelser og lagt under forskellige forhold. jeg vil ikke fortælle dig hvilke æg du skal købe, det må helt klart være op til din holdning om dyre velfærd. Jeg køber selv Økologiske Æg fra fritgående høns, da jeg selv går op i at dyrene skal have de bedste forhold, når vi nu gerne vil have at de er produktive. Vores krop har brug for vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer for at kunne fungere og bevare sin styrke. Æg har en høj ernæringsmæssig protein kvalitet, da de indeholder alle 9 essentielle aminosyrer, som er kroppens byggesten, og da den ikke selv kan producere dette, må vi få det gennem kosten. Protein er nødvendigt for kroppens celler og muskelmasse. Gennem en sund og varieret kost er det muligt at få dækket det anbefalet daglige behov for vitaminer og mineraler.

Sundhedsstyrelsen anbefaler raske voksne et dagligt indtag af protein på 10-20 E %, svarende til ca. 0,75 g protein/kg legemsvægt. Er man syg eller eliteidrætsudøver kan det daglige proteinbehov dog være væsentligt højere, og helt op til omkring 2 g pr. kilo legemsvægt. Det er dog vigtigt at pointere, at raske mennesker med et gennemsnitligt aktivitets behov ikke i længere perioder skal spise så meget protein, da det over tid vil kunne belaste nyrerne. Det er nemlig nyrerne, som skal filtrere affaldsstofferne fra den øgede proteinmængde ud af kroppen, og denne filtration vil blive sat på prøve, hvis ikke proteinerne kan udnyttes i kroppen. Det er nok særligt personer, som er disponerede for nyresygdom, der er i risikogruppen, men der er grund til at være opmærksom uanset familiær status.

Æg indeholder pr. 100 g 142 Kcal. fordelt på 13 g protein, 0,8 g kulhydrat og 10 g fedt

 
Tags:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

 
 
 
 
>